Hvis du gerne vil vide mere om
ESG, så er dette stedet for dig
Velkommen til videnscenteret
Hvis du gerne vil have hjælp til din rapport eller er interesseret og gerne vil vide mere, kan du kontakte os her.
ESG: Environment, Social & Governance
Konceptet “bæredygtighed” betyder, at fremtidige generationer skal have de samme eller bedre muligheder end os for at opfylde sine behov. Klimaændringer, biodiversitetskrisen, forurening og skader på økosystemer, brud på menneskerettigheder og langt flere forhold er med til at spænde ben for en bæredygtig udvikling.
ESG er et værktøj til at nå målet. Det handler ikke kun om compliance, men om at indsamle vigtige data, danne et overblik over, hvordan ens virksomhed skader og/eller forbedrer verden omkring sig. Baseret på den viden kan man lægge en strategi for, hvordan man begrænser sine negative påvirkninger, minimere sine risici og forfølge nye muligheder. En bæredygtig virksomhed bidrager både til den grønne omstilling og er mere fremtidssikret og robust. Arbejdet med ESG er værdiskabende og giver adgang til investeringer, forretningsaftaler og muligheder for at markedsføre sig som et mere bæredygtigt valg uden at blive anklaget for greenwashing.
E'et, S'et og G'et
E’et i ESG handler om virksomhedens påvirkninger på klimaet og miljøet omkring den, og hvordan den håndterer dem. Det dækker de klassiske emner man forbinder med bæredygtighed, bl.a. udledning af drivhusgasser, biodiversitet og økosystemer, forurening og ressourcer.
S’et er fokuseret på virksomhedens påvirkninger på mennesker og samfund. Her er emner som egne ansatte og arbejdstagere i værdikæden, lokalsamfund og forbrugere/slutbrugere i centrum.
Under G’et ser man på ledelse, virksomhedsadfærd og ansvarlighed. Centrale emner er bl.a. sammensætningen af ledelsen, ansvarsfordeling, eventuel korruption eller lobbyisme og interessenter.
ESRS: EU's ESG-standarder
Klima og miljø
- Klima: Udledninger af drivhusgaser
- Forurening: Håndtering af forurenende stoffer og mikroplast
- Biodiversitet og økosystemer: Påvirkninger på dyre- og planteliv
- Vand- og marineressourcer: Anvendelse af vand og havressourcer
- Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi: Affaldshåndtering, genanvendelse og genbrug
Sociale forhold
- Egen arbejdsstyrke: Egne ansattes arbejdsforhold, sammensætning og lighed
- Arbejdstagere i værdikæden: Arbejdsforhold og menneskerettigheder i værdikæden
- Berørte samfund: Påvirkning af, forhold til og kommunikation med lokalsamfund og befolkninger
- Forbrugere og slutbrugere: Forbrugeres og slutbrugeres sikkerhed, produkter og tjenesters tilgængelighed og kommunikationsveje
Ledelse dækker emnet “god forretningsadfærd”, hvilket inkluderer oplysningskrav til ansvarsfordelingen i ledelsen, politikker for antikorruption, whistleblower-ordninger og integration af bæredygtighedsrelaterede overvejelser i ledelsens strategier.
ESRS introducerer derudover princippet om “dobbelt væsentlighed”, hvilket adskiller dem fra andre internationale standarder. Dobbelt væsentligheds-konceptet kan godt virke mere kompliceret, end det egentligt er, så du kan læse mere om det lidt længere nede.
Bemærk, at EU-Kommissionen tidligere i år offentliggjorde forslag til simplificering af EU’s ESG-lovgivning (“Omnibus”), bl.a. CSRD. ESRS er derfor pt. igennem revision. En foreløbig kladde er blevet offentliggjort, og der er mulighed for at give feedback frem til d. 29. september. Ifølge den foreløbige tidsplan vil Kommissionen modtage de reviderede standarder ved udgangen af november.
VSME: De frivillige standarder
Der findes to versioner af de frivillige standarder: et basismodul og et udvidet modul:
Basismodulet er en overskuelig og forsigtig introduktion til ESG-rapportering. Med sine 11 oplysningskrav er den nem at gå til. Hvis man føler sig overvældet over arbejdet med sin første ESG-rapport, kan give et godt grundlag, som man efterfølgende kan bygge videre på.
Det udvidede modul giver et lidt større overblik og forbedrer adgangen til investeringer og forretningsforbindelser. Den tilføjer 9 oplysningskrav til de 11 i basismodulet og kræver en lidt større indsats og flere overvejelser om risici og strategi. Investorer, banker og erhvervskunder har dog brug for de ekstra oplysninger i sine beslutningsprocesser, så den ekstra indsats kan godt betale sig.
Hvis det føles overvældende at skulle gå i gang med sin første ESG-rapport, kan man vælge at starte med basismodulet. Det giver erfaring med arbejdet og et datagrundlag at bygge videre på. Med de nye erfaringer kan man derefter “opgradere” til det udvidede modul og drage fordel af de nye muligheder, det giver adgang til.
Dobbelt væsentlighed
Klima og sociale forhold vil næsten altid påvirke en virksomheds resultater, men nogle af disse påvirkninger er mere væsentlige end andre. F.eks. kan naturkatastrofer, der er forbundet med klimaændringer, forstyrre værdikæden, og modstand fra lokalsamfund kan gøre det svært at gennemføre forretningsaktiviteter. I en klassisk væsentlighedsvurdering identificerer man de påvirkninger, der udsætter virksomhedens finansielle resultater for de største risici. Det er med andre ord et outside-in perspektiv.
Med dobbelt væsentlighed foretager man sin vurdering både fra et outside-in og et inside-out perspektiv: Virksomhedens aktiviteter har også væsentlige påvirkninger på sine omgivelser gennem sine aktiviteter. En dobbelt væsentlighedsvurdering tager disse påvirkninger på verdenen omkring den med i betragtning. Det dobbelte perspektiv giver et større overblik over, hvilke risici, der er forbundet med potentielle investeringer og samarbejder med virksomheden.
CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive
Corporate Sustainability Reporting Directive kaldes på ESG-sprog “CSRD“. Det er dette direktiv, der danner grundlaget for ESG-rapportering i EU. Direktivet blev vedtaget i 2022 og trådte i kraft for de første virksomheder i år. Ud fra den nuværende lovgivningen bliver reglerne udrullet i bølger:
Bølge 1*: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte rapporterer for regnskabsåret 2024.
Bølge 2: Store virksomheder med over 1 000 ansatte og over €450 mio. (ca. 3,35 mia. kr) i nettoomsætning skal rapportere for regnskabsåret 2027.
Bølge 3: Ikke-EU-virksomheder med en nettoomsætning i EU på over €450 mio. og mindst ét EU-datterselskab eller en filial med en nettoomsætning på over €200 millioner på EU-markedet skal rapportere for regnskabsåret 2028.
* Mange af disse virksomheder vil ikke længere være omfattet af CSRD pr. 2027 og er derfor undtaget flere krav til indholdet af rapporteringen.
CSRD-omfattede virksomheder skal rapportere ud fra et fælles sæt af standarder, der kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Dette giver investorer og andre finansielle markedsdeltagere et ensartet datagrundlag, som de bruger i sine risikovurderinger og beslutningsprocesser.
Bemærk, at vedtagelsen af den såkaldte “Omnibus” betyder, at der vil blive foretaget store ændringer i CSRD. Dette inkluderer ændringer i antallet af omfattede virksomheder, tidslinjen og indholdet i ESRS pr. 2027. Ovenstående er opdateret efter de nye regler.
Taksonomien
Taksonomiforordningen etablerer et klassificeringssystem (“Taksonomien”), der definerer, hvad der udgør en “miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet”. Taksonomien består af seks miljømål, fire kriterier og en række screeningskrav, som en aktivitet skal leve op til for at kunne defineres som “bæredygtig”. Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere andelen af sin omsætning, kapitaludgifter og driftsomkostninger, der er forbundet med hver aktivitet, der lever op til definitionen.
De seks miljømål er:
-
- Modvirkning af klimaændringer
- Omstilling til klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- Omstilling til en cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
For at en aktivitet kan defineres som bæredygtig, skal den leve op til alle Taksonomiens fire kriterier. En bæredygtig økonomisk aktivitet skal:
-
- bidrage væsentligt til mindst ét af de seks miljømål
- ikke gøre væsentlig skade på de øvrige miljømål
- overholde de sociale minimumsgarantier (bl.a. FN’s menneskerettigheder, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og ILO’s principper og rettigheder på arbejdspladsen)
- overholde Taksonomiens tekniske screeningskriterier
Bemærk, at vedtagelsen af den såkaldte “Omnibus” betyder, at Taksonomiforordningen er blevet simplificeret. Dette inkluderer nedskæringer i rapporteringsskabelonerne og indførslen af en væsentlighedsgrænse, der undtager virksomheder fra at rapportere på aktiviteter, der udgør mindre end 10 % af omsætning og kapitaludgifter. Reglerne er trådt i kraft og er gældende for regnskabsåret 2025.
SFDR: Sustainable Finance Disclosure Regulation
Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), ofte kaldt Disclosureforordningen på dansk, stiller krav til, at finansielle aktører offentliggøre information om, hvordan risici og påvirkninger relateret til bæredygtighed integreres i overvejelses- og beslutningsprocesser. Formålet er at modarbejde greenwashing i den finansielle sektor og øge andelen af investeringer, der går til bæredygtige foretagender, aktiviteter og produkter. Forordningen er del af den bæredygtige finansstrategi, der også er grundlaget for bl.a. CSRD og Taksonomien. Den trådte i kraft i 2021, og bl.a. investeringsfonde og – rådgivere, forsikringsselskaber og pensionsfonde er omfattede af reglerne.
SFDR og CSRD hænger tæt sammen: For at kunne inddrage bæredygtighed i sine overvejelser og beslutninger, skal finansielle aktører have adgang til oplysninger fra virksomhederne. Virksomhederne skal derfor offentliggøre disse oplysninger i ESG-rapporter.
Baseret på oplysningerne skal de finansielle aktører klassificere sine investeringsprodukter og -fonde efter deres niveau af bæredygtighed. Der er tre bæredygtighedsklasser, der er opkaldt efter artiklerne i forordningen, der definerer dem:
Artikel 6: Disse investeringsfonde integrerer slet ikke eller i ringe grad bæredygtighed.
Artikel 8: Disse såkaldte “lysegrønne fonde” har ikke bæredygtighed som sit primære formål, men stiller i nogen grad ESG-kriterier.
Artikel 9: Disse såkaldte “mørkegrønne fonde” har bæredygtig investering som sit hovedformål.
CSDDD: Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) har til formål at sikre, at virksomheder med over 5 000 ansatte og en global nettoomsætning over €1.5 mia. er opmærksomme på og kan håndtere potentielt miljøskadelige aktiviteter og brud på menneskerettigheder i sin værdikæde. Reglerne træder i kraft i juli 2029.
Under CSDDD skal store virksomheder føre tilsyn med sin værdikæde og gribe ind, hvis det opdages, at en leverandør har alvorlige negative miljøpåvirkninger eller bryder menneskerettighederne. En omfattet virksomhed skal ikke føre tilsyn med hvert led af værdikæden, men foretage en vurdering af, hvor der er størst risiko for denne type forhold.
Omfattede virksomheder skal etablere “passende foranstaltninger” for at forebygge eller standse miljøskadelige aktiviteter og/eller brud på menneskerettigheder. Dette kan f.eks. være støtte til den ansvarlige leverandør med henblik på at forebygge eller standse de skadelige forhold og kompensere for de negative påvirkninger på miljø og/mennesker. Virksomheden skal gøre information om disse foranstaltninger og politikker offentligt tilgængelig.
Bemærk, at vedtagelsen af den såkaldte “Omnibus” har medført store ændringer i CSDDD. Ovenstående er opdateret efter de nye regler.
Den Grønne Pagt
Den Europæiske Grønne Pagt, ofte omtalt som “the Green Deal”, blev vedtaget i 2020 og er EU’s strategi for bæredygtig vækst. Den bygger på Parisaftalen og definerer klare mål for miljø og klima, samtidig med at der lægges fokus på en omstilling til en grøn og konkurrencedygtig økonomi.
Det mest markante mål i pagten er, at EU skal opnå klimaneutralitet senest i 2050. Derudover er bl.a. biodiversitet, forurening, bæredygtigt landbrug og omstilling til en cirkulær økonomi inkluderet i the Green Deal.
Strategien fokuserer desuden på, at EU’s økonomi skal styrkes og fremtidssikres igennem den grønne omstilling. The Green Deal har derfor ført til lovgivning som Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Taksonomiforordningen, der sikrer den gennemsigtighed, der er nødvendig for bæredygtige investeringer. Derudover fulgte den Nye Industristrategi i 2020 hælene på the Green Deal og er vedtaget for at understøtte europæiske industrier, SMV’er og den digitale udvikling igennem den grønne omstilling.
Kommende lovgivning
Lovgivningen på bæredygtighedsområdet er hele tiden i udvikling. Nye regler bliver gradvist implementeret over de kommende år, og andre kan skimtes i horisonten.
Her er et par, der er på vej:
Empowering Consumers for the Green Transition Directive (ECGT)
Den 27. september i år (2026) træder ECGT-direktivet i kraft. Denne indfører forbud mod generelle og udokumenterede miljøpåstande. Dette inkluderer brugen af udtryk som “klimavenlig” og “klimakompensation”, og alle miljøpåstande skal kunne dokumenteres med konkret data eller officielle mærkningsordninger. De nye regler har til formål at bekæmpe greenwashing i markedsføring.
Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR)
ESPR fastlægger nye standarder for produkters holdbarhed, genanvendelighed og energieffektivitet. Derudover indføres et såkaldt “digitalt produktpas”, der skal give adgang til oplysninger om produktets genanvendelighed, indhold, osv. De nye regler forventes at træde i kraft for de første produkttyper i midten af 2027 og vil løbende omfatte flere kategorier.
I kikkerten:
EU Circular Economy Act (CEA)
Cirkulær økonomi har været et af EU’s fokusområder igennem de seneste år. Emballageforordningen og Ecodesign er resultatet af dette fokus. EU-Kommissionen har nu annonceret, at man vil udvikle en “Circular Economy Act” for at styrke indsatsen og øge mængden af sekundært materiale gennem genbrug og genanvendelse. Frem til d. 6. november kan man give feedback, der vil tages i betragtning i udviklingen af det endelige forslag. Målet er at kunne vedtage CEA i slutningen af 2026.
Flere “omnibusser”
I løbet af 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen en række Omnibus-pakker som del af dens større simplificeringsprojekt. Kommissionen har annonceret, at er flere lignende initiativer på vej.