Alle tre dele stiller krav til virksomheders arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed. CSRD og Taksonomien kræver, at virksomheder årligt rapporterer bæredygtighedsrelaterede oplysninger. CSDDD pålægger de største virksomheder et ansvar for at føre tilsyn med sine værdikæder og bidrage til at rette op på eventuelle miljøskader eller brud på menneskerettigheder.

Ifølge Kommissionen er kravene for store og skader europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor er målet med Omnibus at skære rapporteringsbyrden ned med 25% for store virksomheder og 35% for SMV’er. Forslaget har modtaget opbakning fra erhvervsorganisationer, medlemslandenes regeringer, visse finansielle organisationer og virksomheder samt den politiske højrefløj, men også stor kritik fra andre virksomheder og finansielle markedsdeltagere, eksperter, NGO’er og det politiske centrum og venstrefløjen.

Omnibus er på nuværende tidspunkt på vej gennem EU’s lovgivningsproces. Forslaget er altså ikke vedtaget endnu. Det er dog blevet besluttet, at de næste to bølger af CSRD-omfattede virksomheders rapporteringspligt bliver udskudt med to år, mens man forhandler om Omnibus.

Helt konkret indeholder Omnibus forslag til, at:

• kun virksomheder med 1 000+ ansatte skal rapportere – en reduktion på 80%. Ifølge den nuværende lovgivning vil alle børsnoterede virksomheder (undtaget mikrovirksomheder) være omfattet af CSRD, når direktivet er fuldt implementeret.
• antallet af oplysningskrav i standarderne reduceres. Ifølge den offentliggjorte kladde vil man skære 68% af oplysningskravene fra, hvis både obligatoriske og frivillige tælles med.
• bølge 2 og 3 får udskudt sine rapporter med to år – dette er det eneste, der foreløbigt er vedtaget.
• man opgiver de sektorspecifikke standarder, der var planlagt.
• de frivillige standarder skal danne et loft for, hvor mangler oplysninger der kan kræves af SMV’er (et såkaldt “value-chain cap”)
• der kun skal være krav om et review (begrænset sikkerhed) af rapporten, og at der ikke skal kunne indføres krav til en fuld revision (høj grad af sikkerhed).

Det er forventet, at de lovgivende institutioner i EU (Parlamentet og Rådet) vil begynde sine forhandlinger inden udgangen af i år. Der vil med al sandsynlighed laves ændringer undervejs, så forslagene herover er et udgangspunkt. Det er umuligt at forudse, hvilke ændringer, der vil blive foretaget, men der er enkelte områder, der har skabt særlig splittelse og kan være i fokus under forhandlingerne:

• Reduktionen i antallet af virksomheder.
• Prioritering af oplysningskravene.
• Begrænset sikkerhed og ingen mulighed for høj grad af sikkerhed.
• “Value-chain cap”.

I starten af juli vedtog Kommissionen en delegeret retsakt med væsentlige ændringer i de nuværende krav, der findes i de tidligere delegerede retsakter. Ændringerne er bl.a., at:

• CSRD-omfattede virksomheder kun skal rapportere på aktiviteter, der udgør over 10% af deres omsætning, kapitaludgifter eller driftsomkostninger.
• ikke-finansielle virksomheders rapporteringsskemaer reduceres med ca. 64%.
• finansielle virksomheders rapporteringsskemaer reduceres med ca. 89%.
• “gør ingen væsentlig skade”-konceptet begrænses i forbindelse med forurening: Der vil kun være krav om screening af særligt problematiske kemiske stoffer (kandidatlistestoffer).
• finansielle virksomheder skal kunne vente to år (indtil 31. december, 2027) med at rapportere detaljerede nøgletal. I mellemtiden må de dog ikke på nogen måde påstå, at deres aktiviteter er bæredygtige under Taksonomiens definitioner.

Hvis hverken Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for de næste 4-6 måneder, vil retsakten træde i kraft i 2026. Rapporter for regnskabsåret 2025 vil derfor være dækket af de nye regler, men man kan stadig vælge at rapportere efter de nuværende.

Foreløbigt er direktivet udskudt med 1 år og træder først i kraft i 2028. Resten af ændringsforslagene skal igennem forhandlinger. Hvis de bliver vedtaget i sin nuværende form, vil de reducere store virksomheders ansvar for at holde øje med potentielle miljøskader og brud på menneskerettighederne i sine værdikæder.

Ændringsforslagene indeholder, at:

• perioden mellem virksomheders tilsyn med værdikæden skal forlænges: Tilsyn skal føres hvert 5. år og ikke årligt, hvilket er det nuværende krav.
• i stedet for at fokusere tilsynet på dele af værdikæden, der er i højrisiko, skal der kun føres tilsyn med direkte forretningspartnere.
• begrænse definitionen af “interessenter”, så det kun dækker over ansatte, fagforeninger og direkte berørte samfund – virksomheder vil derfor ikke behøve at inddrage civilsamfund, forbrugerrepræsentanter og eksperter i menneskerettigheder i sine due diligence-processer.
• begrænse mængden af oplysninger, der kan kræves af SMV’er, til de frivillige standarder.
• ændre kravet om, at virksomheder skal implementere en klimaomstillingsplan. I stedet skal man offentliggøre en beskrivelse af en omstillingsplan.
• overlade civilretligt ansvar til medlemsstaternes nationale lovgivning.
• fjerne kravet om, at skadede parter skal kunne blive repræsenteret af NGO’er eller fagforeninger.
• fjerne minimumskravet for bøder på 5% af en virksomheds globale omsætning, hvis den bryder sine forpligtelser under CSDDD.
• ændre kravet om, at virksomheder skal ophæve kontrakten med en forretningspartner, hvis der ikke kan rettes op på en miljøskade eller brud på menneskerettigheder gennem de etablerede due-diligence processer. I stedet skal kontrakten suspenderes.

Alle forslagene har skabt splittelse og vil sandsynligvis være centrum for store forhandlinger.

“Stop-the-clock” udskyder bølge 2’s og 3’s rapporteringspligt med to år. Derfor ser den nye tidslinje sådan ud:

Bølge 2: 2028 (for regnskabsår 2027)

• 250+ ansatte og enten;
• 195 mio. kr. i balancesum eller
• 391 mio. kr. i nettoomsætning

Bølge 3: 2029 (for regnskabsår 2028)

• Børsnoterede små og mellemstore virksomheder

Den nye tidslinje er skrevet ind i dansk lovgivning og vil være gældende fra 1. januar, 2026. Dermed er bølge 2 og 3 officielt fritaget fra rapporteringspligten indtil henholdsvis 2028 og 2029. I mellemtiden kan man dog med fordel forberede sig til rapporteringen med de frivillige standarder (VSME) – også, hvis man fritages helt på den anden side af Omnibus.

Kommissionen annoncerede i juli, at man arbejder på et såkaldt “quick-fix”, der vil udvide visse undtagelser til at gælde for virksomheder med 500-1000 ansatte. Dette gælder især for virksomheder med flere end 750 ansatte.

Ifølge de nuværende regler er virksomheder fritaget fra at inkludere visse oplysninger i sine rapporter, bl.a. forventede finansielle effekter af bæredygtighedsrelaterede risici og flere oplysningskrav om sociale forhold. For virksomheder med op til 750 ansatte gælder undtagelsen for de første to år. Virksomheder med flere end 750 ansatte skal pt. inkludere oplysningerne i næste års rapporter.

Kommissionens “quick-fix” vil udvide undtagelserne til virksomheder med 750-1000 ansatte. Disse virksomheder vil ikke skulle inkludere flere oplysninger i sine rapporter næste år i forhold til i år. Hvis man vælger at udelade oplysningerne i sin rapport, skal man dog alligevel inkludere en kort opsummering.

Hvis du har færre end 500 ansatte: Nej, du behøver ikke at rapportere. Men selvom du ikke behøver at rapportere, er det af flere grunde en god idé at gøre det:

• Investorer og store virksomheder bruger i stigende grad bæredygtighedsdata i sine beslutningsprocesser.
• Oplysninger om klima, miljø, affaldshåndtering, emballage, osv. bruges i stigende grad i forbindelse med offentlige udbud.
• Mange private forbrugere prioriterer virksomheder, der kan dokumentere sin indsats for den grønne omstilling og sit sociale ansvar.
• Overblikket over egne påvirkninger på klima, miljø og sociale forhold giver bedre muligheder for risikostyring.
• Data gør det muligt at finde nye, innovative løsninger – også løsninger, der kan ses på bundlinjen.
• Og selvfølgelig, den helt store: Din virksomheds indsats bidrager til den grønne omstilling – og det kræver, at du ved, hvordan virksomheden påvirker sine omgivelser.

Hvis din virksomhed ikke skal rapportere, behøver I ikke bruge de fulde standarder. I kan i stedet basere jeres rapport på de frivillige standarder, der er langt mere overskuelige. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Støtten til forslaget kommer især fra erhvervslivet og energitunge industrier. Organisationer som BusinessEurope, SME Europe, Dansk Industri og Tysk Bilindustri (VDA) samt lande som Frankrig og Tyskland bakker op. De mener bl.a., at:

• kravene er for dyre og tidskrævende.
• SMV’er bliver indirekte belastet.
• nogle oplysninger er irrelevante for investorer.
• der er overlap mellem regler og anden lovgivning.
• kravene svækker EU’s konkurrenceevne.
• rapporteringen tager ressourcer fra den grønne omstilling.
• fokus bør være på økonomisk vækst i en usikker verden.

Kritikken kommer især fra NGO’er, heriblandt FN, og eksperter, men også virksomheder som Nestlé og Unilever og finansielle institutioner som den Europæiske Centralbank (ECB). Nogle støtter formålet, men kritiserer de specifikke forslag. Andre er lodret imod mere end en strømlining på tværs af den eksisterende lovgivning. Kritikpunkterne er bl.a., at:

• Mange virksomheder allerede har investeret i at leve op til kravene.
• Færre rapporteringspligtige virksomheder giver et stærkt begrænset datagrundlag til investorer.
• Investorer mister adgang til vigtige oplysninger.
• Forslaget skaber usikkerhed og forvirring.
• CSRD og CSDDD er stadig nye – effekterne er ikke kendt endnu, og flere af udfordringerne løses med erfaring.
• Det reelt er en tilbagerulning af lovgivning, ikke forenkling.
• Ændringerne vil underminere den Grønne Pagt og EU’s rolle som global frontløber for den grønne omstilling.
• Store virksomheder vil kunne undgå at tage ansvar for brud på menneskerettigheder.

Kommissionens arbejdsproces med Omnibus-forslaget undersøges pt. af den Europæiske Ombudskvinde efter en klage fra 8 NGO’er. Hun har foreløbigt fremhævet en række brud på Kommissionens egne retningslinjer og bedt Kommissionen om forklaringer inden d. 15. september. Det er svært at forudse, hvilken effekt hendes konklusioner kan få.

Foreløbigt har Rådet vedtaget sin position. Vi venter nu på Parlamentet, som i høj grad er splittet om forslaget. Planen er, at det kan vedtage sin position i oktober. Forhandlingerne mellem de tre institutioner bør starte hurtigt derefter.

Hvis en aftale ikke falder på plads i løbet af de første forhandlinger, starter processen forfra i en andenbehandling. Det mest sandsynlige er, at man når en aftale i løbet af første- eller andenbehandling. Det er sjældent, men nogle gange ender et lovforslag i tredjebehandling, hvis det er umuligt at nå en aftale i anden runde. Forslag, der ikke vedtages i tredje runde, afvises helt.

Man har tidligere oplevet, at lovgivning på bæredygtighedsområdet kan have store udfordringer, og at forhandlingerne trækker ud. Det er usandsynligt, at Omnibus ender helt i tredjebehandling. Under alle omstændigheder er der tale om komplicerede forhandlinger med stort pres udefra (i begge retninger).

Vi opdaterer løbende, når der er vigtige udviklinger i processen.