Kontorland er ikke selv omfattet af CSRD, men det er flere af deres større kunder.
I august havde Kontorland det første møde med ESGinform, og bare tre måneder senere lå ESG-rapporten klar på deres hjemmeside.
Lena Astrid Nielsen fortæller om baggrunden for at komme i gang.
”Vi oplevede et stigende pres fra større kunder, eftersom de nu er mødt med lovkrav om ESG-rapportering, og derfor havde de også brug for vores ESG-rapport til deres regnskaber,” forklarer hun og fortsætter:
”Flere og flere kunder stiller krav til deres leverandører om dokumentation for grøn omtanke, grønne produkter og grønnere regnskaber, som en del af den grønne omstilling. Vi har længe har fokus på miljø og bæredygtighed og har via et SMV:Grøn-forløb fået en strategi for vores miljø- og klimatiltag.”
Kontorland havde dermed allerede gang i en god proces med at reducere deres klimaaftryk, men med ESGinform har de fået et konkret værktøj.
”At have været gennem processen med ESG-rapporten ved hjælp af ESGinform som redskab har gjort, at vi i virksomheden har kigget endnu længere indad og fået sat endnu mere fokus på hele bæredygtighedsområdet,” understreger Lena Astrid Nielsen, der fortæller, at det var lige til at gå i gang.
”At bruge ESGinform har gjort det nemt at komme igennem processen med at lave vores ESG-rapport, og i samarbejde med Susanne blev det meget mere konkret og overskueligt. Vi har været rigtigt glade for samarbejdet.”