Nyheder

Arbejde med JustMore.dk

11. juni 2024

Vi er begejstrede for at kunne dele, hvordan vi er i gang med at hjælpe virksomheden JustMore.dk, en af de førende leverandører af kontorartikler og –udstyr til virksomheder, hvor vi sammen har taget fat på den bæredygtige dagsorden med ESG-rapportering.

Vores fokus har været at hjælpe dem med at rapportere om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige tiltag i deres forretningspraksis. Vi har taget udgangspunkt i deres nuværende situation og arbejdet ud fra det perspektiv.


Det har været givende for os at se, hvordan vores digitale platform har gjort det enkelt og nemt for dem at forholde sig til komplekse perspektiver om bæredygtighed, og at vi sammen har fokuseret på målsætninger og fremskridt.


Rapporten danner basis for deres fremtidige rapporteringer, så arbejdet ikke bliver dobbelt. De kan nemlig genbruge tidligere års data, som sparer dem for både tid og ressourcer.


Især imponerer JustMore.dk med deres fokus på social bæredygtighed gennem initiativer som ansættelse af personer i flexjob og donationer til velgørenhed, hvilket tydeligt viser virksomhedens sociale ansvar og engagement i samfundet.


Det er en stor fornøjelse at arbejde med dem, og vi glæder os til at følge dem på deres spændende bæredygtighedsrejse!